PRESSEMEDDELELSE
FRODE LAURSEN A/S RUNDER MILLIARDEN !
På en netop afholdt generalforsamling offentliggjorde Frode Laursen A/S et overskud på 30 mio. før skat og 23 mio. efter skat, et særdeles tilfredsstillende resultat.
Omsætningen udgjorde 1.073 mio, hvilket er en stigning på 14 % i forhold til 2006.
Medarbejderantallet i Frode Laursen er samtidig øget i 2007 med 90 nye arbejdspladser.
Medregnes det datterselskabet IN-STORE A/S og det delejede oliedistributionsselskab Skanol A/S, omsætter den samlede koncern for 1.250 mio, beskæftiger dagligt 700 lastbiler samt 1.100 medarbejdere.
FRODE LAURSENS KONCEPT
Frode Laursen-koncernen har aktiviteter indenfor:
- Dagligvare-logistik i norden, som omfatter lagerhoteller i de nordiske lande, distribution i de nordiske lande og IN-STORE aktiviteter.
- Byggemateriale-logistik i norden, som omfatter lagerhotel i Danmark, distribution og IN-STORE aktiviteter.
Begge logistik-segmenter understøttes af Frode Laursens internationale division, som gennemfører internationale transporter på landevej, søfragt og luftfragt.
Joint Venture selskabet Skanol A/S, som varetager distributionen for ca. 20% af benzin-, fyrings- og dieseloliemarkedet i Danmark, er fortsat en del af koncernen.
Virksomheden drives fra hovedkontoret i Vitten ved Århus samt afdelinger i Hørning, Vamdrup, Vejle, Tølløse, Jyderup og Hedehusene. I Sverige er der centre i Göteborg, Helsingborg i Finland i Helsinki og i Polen et kontor i Szczecin .
FORTSAT EKSPANSION I NORDEN
Frode Laursens ekspansion i norden er fortsat i 2007.
Kundetilgang i 2007 har betydet at udvidelse af vore lagerhoteller i Danmark og Sverige på i alt 46.000 m2 samt etablering af nyt lagerhotel i Finland på 4.000 m2 .
Samlet råder Frode Laursen nu over mere end 300.000 m2 lager i norden.
I 2007 er der etableret eget driftsselskab i Polen, som udfører internationale transporter. Etableringen har været en stor succes og allerede nu beskæftiger den polske afdeling 60 medarbejdere.
KUNDERNE STILLER STØRRE KRAV
Frode Laursen mærker en klar udvikling hos vore kunder, som stiller stadig større krav til vores flexibilitet og øger fokus på kvalitet og konkurrencedygtige priser.
Vi hilser denne udvikling meget velkommen, idet vor målsætning er at være den bedste og billigste logistikudbyder i norden.
Derfor arbejder vi konstant med effektivisering, reduktion i energiforbrug og CO2 – udslip i bestræbelserne på at levere bæredygtig logistik til vore kunder.
Spørgsmål besvares ved henvendelse til økonomidirektør Anders Balle 87-646411 eller 4074 3653 eller anbal@frode-laursen.com