Frode Laursen A/S har med købet yderligere styrket sin position inden for leverancer af byggematerialer.
Leif Nissen er en veldrevet virksomhed med speciale i levering af byggematerialer til det danske og det tyske marked. Overtagelsen omfatter kørslen for alle Leif Nissens kunder, hvor Lindab Profil A/S i Jels er den største.
Thorkil Andersen, administrerende direktør for Frode Laursen A/S, tror at der i fremtiden vil ske en konsolidering inden for udbydere af transport og logistik af byggematerialer. Han nævner i den forbindelse, at Frode Laursen A/S vil være på udkig efter yderligere strategiske opkøb, som kan styrke Frode Laursen A/S på længere sigt.
Har du spørgsmål så kontakt:
Thorkil Andersen på tlf. 87 64 64 48 eller 40 64 05 79
Fra venstre ses Transportchef Hartmut Rahn, Mona og Leif Nissen, Direktør Thorkil Andersen, Divisionschef Frank Wulf-Jürgensen og disponent Preben Nielsen.

|