Frode Laursen
DanskEnglishSvenskaHjemKontaktPrint
VIDSTE DU AT
Vi har 9000 varenumre på lager

Frode Laursen overtager Elementtransporten A/S 

15-04-2010

Elementtransporten A/S står i dag for en betydelig del af transporten af betonelementer på det danske marked. Virksomheden råder over 180 specialtrailere, der bliver brugt til at distribuere betonelementer til byggepladser og byggemarkeder. Med i aftalen følger logistik og transportløsninger for væsentlige udbydere af betonelementer.


Vilje og evne til opkøb


Opkøbet styrker Frode Laursens aktiviteter inden for logistik- og transportløsninger til byggesektoren, hvor man i forvejen står stærkt på det danske marked. Med opkøbet forbedrer vi vores koncept indenfor logistik og transport til byggesektoren siger adm. Direktør i Frode Laursen, Thorkil Andersen, "Vi er overbeviste om, at der vil ske en fortsat konsolidering i branchen. Frode Laursen har vilje og evne til at være aktiv som køber af både større og mindre transportvirksomheder, med et godt forretningsgrundlag og dygtige medarbejdere".


Frode Laursen et rigtigt valg


Direktør Jakob Knudsen fra Tinglev Elementfabrik supplerer: ”Frode Laursen er blandt de ledende udbydere inden for transport og logistikløsninger til byggesektoren, og vi har vurderet at de er de rigtige til at overtage Elementtransporten," siger Jakob Knudsen fra Tinglev Elementfabrik.


Større behov for biler


Frode Laursen vurderer i øvrigt, at transportmarkedet står foran øget aktivitet efter en periode med overskydende kapacitet. ”Der bliver brug for flere biler i den kommende tid” udtaler Thorkil Andersen.


For mere information, kontakt:

Thorkil Andersen

Adm. direktør

Frode Laursen

Tlf. 40640579


Fakta om Frode Laursen:

•Frode Laursen koncernen er en af Nordens førende leverandører af logistikløsninger til dagligvaremarkedet og byggesektoren.

•Frode Laursen har hovedkontor i Vitten ved Århus.

•Koncernen omsætter årligt for 1.300 mio. DKK og beskæftiger 1100 medarbejdere i Danmark,

Sverige, Finland og Polen.

•Frode Laursen koncernen råder over 550 trækkende enheder og 330.000 m2 lagerhotel i

Skandinavien.


www.frode-laursen.com